Notat om metoder til analyse for coliforme bakterier

Fra 2005 har der været indført en ny standard for bestemmelse af coliforme bakterier i drikkevandsprøver. Referencemetoden har nummer ISO 9308-1.

Miljøstyrelsen tillader, at laboratorierne anvender to forskellige ligeværdige metoder. Metoderne kaldes i daglig tale membranfiltreringsmetoden og colilert-metoden. De to metoder har vist sig at give sammenlignelige resultater. Den metode, som blev anvendt frem til 2005 (MPN-metoden; DS 2255), er det ikke længere tilladt at anvende.

Grunden til metodeskiftet er, at implementeringen af et EU-direktiv. De nye metoder er valgt, fordi de kan påvise flere coliforme bakterier og fordi genfindelsen af coliforme bakterier er større. Colilert metoden er en bredere metode, som påviser flere bakterietyper og metoden kan tillige påvise svækkede og stressede bakterier.

Indførelsen af den nye metode har givet en del problemer for laboratorier og vandværker. Vi har nedenfor samlet nogle konklusioner fra Miljøstyrelsens rapport Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand (Miljøprojekt 1162, 2007): Konklusionerne kan være med til bedre at forstå de ændringer som er sket.

· Coliforme bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. Tilstedeværelse af coliforme bakterier i ubehandlet drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på fækal forurening

· Forekomst af coliforme bakterier, uden samtidig forekomst af E. coli, i drikkevand er tegn på, at der er eller har været utætheder i vandforsyningssystemet et sted mellem kildepladsen og prøveudtagningsstedet

· Niveauet af coliforme bakterier kan bruges til at vurdere om et vandforsyningsanlæg fungerer optimalt og om det er tæt, så der ikke kan tilledes nogen form for forurening til råvandet, til vandbehandlingsprocesserne eller til forsyningsnettet

· Lave fund af coliforme bakterier kan være tegn på at der er eller har været en forurening. Fund af coliforme bakterier og fravær af E. coli men samtidig tilstedeværelse af enterokokker indikerer en fækal forurening

· De nye metoder påviser flere tilfælde med fund af coliforme bakterier. Den tidligere anvendte MPN-metode (DS 2255) gav anledning til falsk negative resultater. Frekvensen af prøver med coliforme bakterier er efter metodeskiftet steget fra 6,8% i 2004 til 13,2% i 2005. Det er sandsynligt, at stigningen helt eller delvis kan relateres til metodeskiftet.

· Op mod 90% af de positive prøver indeholder mindre end 20 coliforme bakterier per 100 mL (ved anvendelse af Colilert metoden).

· Man må i nogle prøver også forvente at de nye metoder giver højere koncentrationer end den gamle metode, da de påviser flere bakterietyper og svækkende organismer.

· Ved en gennemgang af 896 analyseresultater blev der i 222 tilfælde påvist coliforme bakterier uden samtidig påvisning af E. coli eller for høje kimtal.

· Coliforme bakterier kan overleve længe (uger til måneder) i drikkevandet, ikke mindst i biofilm og sedimenter i vandværksfiltre, rentvandsbeholdere, ledningsnet (belægninger på rør og bundslam) og i husinstallationer. Der kan derfor gå lang tid med gentagne prøveudtagninger, inden det er muligt at udtage en prøve, som viser fravær af coliforme bakterier.

For vandværkerne kan problemet med fund af coliforme bakterier synes stort, fordi det giver anledning til opfølgende tilsyn, prøveudtagning og evt. til kogeanbefaling. Grunden til det stigende omfang af prøver er såvel hyppigere førstegangs fund samt at det kan tage længere tid og dermed flere opfølgende prøver før analyserne viser, at problemet er løst.

Gruppen af coliforme bakterier er - bortset fra E. coli - ikke et tegn på sundhedsskadelige bakterier. Fund af coliforme baktier skal tages som en indikation på, at der er utætheder i vandforsyningssystemet og dermed tegn til vandværket om, at der er behov for at gennemgå anlægget for fejl.